Vejle Provsti

Vejle Provsti, Haraldsgade 10, 7100 Vejle
Tlf. 75 82 31 39
Fax 75 84 07 09
E-mail til provstiet og provstiudvalget: vejle.provsti@km.dk


Folkekirkemedlemmer: 74.468
Indbyggere: 88.695
(Pr. 1. januar 2010)

Provst

Leif Arffmann, Haraldsgade 10, 7100 Vejle
Tlf. 75 82 31 39
Fax 75 84 07 09
E-mail til provsten: lar@km.dk
Træffes ikke fredag.

Pastorater

Bredballe, Bredsten, Egtved, Engum, Gårslev, Gauerslund (m. Brejning Kirke), Grejs,
Hornstrup, Hover (m. Grejsdal Kirke) , Hvejsel (m. Ildved Kirke) , Højen-Jerlev, Jelling,
Kollerup - Vindelev, Mølholm, Skibet, Vejle Nørremark, Smidstrup-Skærup,
Vejle Sct. Johannes Sogn, Vejle Sct. Nicolai Sogn (m. Søndermarkskirken og Løget Kirke),
Vejle Vor Frelsers Sogn, Vinding, Ødsted, Øster Starup samt Balle Valgmenighed (Bredsten Sogn)

Data

31 kirker, 1 valgmenighedskirke, 34 sognepræster, 1 valgmenighedspræst

Menighedsråd med tilknytning til Vejle Provsti

Bredballe, Bredsten, Egtved, Engum, Gårslev, Gauerslund, Grejs, Hornstrup. Hover, Hvejsel-Ildved,
Højen, Jelling, Jerlev, Kollerup, Mølholm, Skibet, Skærup, Smidstrup, Vejle Nørremark,
Vejle Sct. Johannes, Vejle Sct. Nicolai, Vejle Vor Frelsers, Vindelev, Vinding, Ødsted og Øster Starup




Vejle Provstis del af biskoppens vision for Haderslev Stift

Med fed skrift er Vejle Provstis vision tilføjet.

 

Biskoppens vision for Haderslev Stift er

 1. at ethvert folkekirkemedlem må møde det kristne budskab regelmæssigt, må opfatte kirken som hans/hendes, må opleve den som betydningsfuld i hans/hendes families tilværelse, derfor også må komme regelmæssigt i den, må opleve sig tiltalt af det, der foregår, og som en del af menigheden;


2. at ethvert folkekirkemedlem som en selvfølgelighed må søge præstens hjælp i vanskelige situationer, må opleve kirkebygningen som et rum, hvor man kan komme i rådvildhed, sorg eller sinds-oprør, og menighederne som åbne for menneskers nød;


3. at folkekirken på sogneplan, provstiplan og stiftsplan må være et lærested, og at den må udnytte alle tænkelige samarbejdsmuligheder med skoler og andre institutioner og organisationer;


4. at enhver ikke-kristen må blive præsenteret for det kristne budskab og som et minimum blive klogere på, hvad kristendommen er;


5. at kristendommen må komme til orde i den almindelige folkelige debat i medier m.m. i alle tilfælde, hvor det er relevant, og at den i disse sammenhænge må fremtræde forståeligt og vedkommende;

6. at menighederne må være så engagerede af og i disse opgaver, at der altid kan findes frivillige, og at disse frivillige i menighedsråd og andre steder oplever deres arbejde som meningsfuldt og udbytterigt.

 

Kirkelig vision/målsætning for Haderslev Stift –2005/2006

Det almindelige folkekirkemedlem møder folkekirken lokalt og – noget mere diffust – i den offentlige debat. En kirkelig vision for stiftet må tage udgangspunkt i det lokale.

Det er indlysende, at  præster og menighedsråd, provstier og stift kan tilvejebringe møder mellem det kristne budskab og mennesker – det er lige så indlysende, at der ikke kan lægges planer for, hvad der skal komme ud af disse møder. Det må erkendes, at folkekirkens liv i vid udstrækning afhænger af de ”kirkekristne” – mens dens ordning og økonomi i vid udstrækning afhænger af de ”kultur-kristne”.  Begge gruppers forventninger til kirken må der tages hensyn til. Set fra min stol må det dog handle om, at kirken opfattes som alles kirke. Derfor må afstanden til kirken gøres kortest mulig for flest mulige.

 

Min vision for Haderslev Stift er

1. at ethvert folkekirkemedlem må møde det kristne budskab regelmæssigt, må opfatte kirken som hans/hendes, må opleve den som betydningsfuld i hans/hendes families tilværelse, derfor også må komme regelmæssigt i den, må opleve sig tiltalt af det, der foregår, og som en del af menigheden.

For at dette kan ske skal sognene/menighedsrådene

·       prioritere gudstjenesterne højt, både ressourcemæssigt og gennem egen deltagelse

·       overveje hvilke særlige gudstjenester, der kan være behov for i sognet, herunder også alternative gudstjenestetidspunkter

·       yde klar information om og annoncering af gudstjenester

·       tilvejebringe ”vejvisere” til gudstjenesten for ikke-kirkevante

·       se andre kirkelige aktiviteter i deres sammenhæng med gudstjenesten

·       skabe et godt arbejdsklima omkring gudstjenesten og lytte til medarbejdernes synspunkter

og skal præsterne

·       bruge en afgørende del af deres ressourcer på forkyndelsesopgaver

·       møde inspiration til prædikenskrivning og gudstjeneste-forberedelse

·       have mulighed for at indgå i kollegiale netværk omkring teologi og forkyndelse

·       møde opbakning til gudstjenesten fra menigheden

·       styrke forståelsen af de kirkelige handlinger som gudstjenester

·       indgå i frugtbare samarbejdsrelationer om gudstjenesten med øvrige medarbejdere

 

 

For at menighedsrådene kan varetage deres opgave optimalt, skal stiftet

·       sprede information om frugtbare initiativer

·       medvirke til gode ordninger omkring kirkekor og anden gudstjenestemusik

·       tilvejebringe inspirations-fora for medarbejderne ved gudstjenestetilrettelæggelse

·       bakke op om sognes og provstiers målsætnings-projekter

·       yde projekthjælp, når det drejer sig om nye initiativer

·       rådgive grundigt ved ansættelse af præster og andre kirkelige medarbejdere

·       opmuntre til kirkegang

ligesom stiftet, for at præsterne kan varetage deres opgave optimalt, skal

·       arbejde for tilstrækkelige præstelige ressourcer til den kirkelige ”kerneydelse”

·       tilskynde til efteruddannelse

·       selv tilbyde kursus og efteruddannelse

·       ”demonstrere” gudstjenestens betydning og give kvalificeret rådgivning derom

 

 

Vejle Provsti skal i denne sammenhæng sikre:

 

  • at den lokale kirkelige struktur er hensigtsmæssigt indrettet, således at sognegrænser ikke virker besværlige og hæmmende for den lokale sognekirkelige dagligdag.

 

  • at der i den lokale kirkelige økonomi prioriteres, således at der i sognene er gode økonomiske muligheder for regelmæssige gudstjenester, kirkelige handlinger og forkyndelse i bred forstand.

 

 

2. at ethvert folkekirkemedlem som en selvfølgelighed må søge præstens hjælp i vanskelige situationer, må opleve kirkebygningen som et rum, hvor man kan komme i rådvildhed, sorg eller sinds-oprør, og menighederne som åbne for menneskers nød

For at dette kan ske skal præsterne

·       have personlig og uddannelsesmæssig ballast til at varetage sjælesorg og rådgivning

·       have diakonale netværk at henvise til i forhold til konkrete behov

og sognene skal

·       have en menighedspleje udbygget efter de lokale forhold

·       have kontakt med diakonale institutioner og organisationer i forhold til særlige behov

·       have åbentstående kirker, gerne med  netværk af opsynsfolk e.l.

 

Stiftet skal derfor

·       understøtte vejledning (supervision), både for institutionspræster og sognepræster

·       etablere temadage o.l. omkring diakonale emner, f.eks. besøgstjenester

·       understøtte ansættelse af diakonale medarbejdere i sogne eller provstier

·       have et diakonalt diskussionsforum eller diakonalt stiftsudvalg

·       medvirke til ordninger, så kirkerne kan holdes mest muligt åbent.

 

Provstierne skal i den sammenhæng sikre:

 

  • at tjenesteboligerne er tilgængelige for sognets beboere, og indrettet således, at der er hensigtsmæssig adskillelse mellem privat og tjenstlig del.

 

  • at der kan fastholdes og skabes fortsatte økonomiske muligheder for en sorggruppe for børn og unge i provstiet.

 

  • at der ydes støtte til ”Diakoniens Dag” som et fælles initiativ for sognene i provstiet.

3. at folkekirken på sogneplan, provstiplan og stiftsplan må være et lærested, og at den må udnytte alle tænkelige samarbejdsmuligheder med skoler og andre institutioner og organisationer

For at dette kan ske skal sognene og præsterne

·       etablere indledende konfirmandundervisning

·       tilvejebringe tidssvarende undervisningsfaciliteter

·       etablere kontakter til skoler og ungdomsuddannelser

·       etablere skoletjenester i alle provstier

·       arrangere baby-salmesang, rollespil eller andre tilbud for unge, inspirationsdage for dåbsforældre o.l. ud fra sognenes behov og muligheder, evt. i samarbejde med andre sogne

 

Stiftet skal

·       have et velfungerende undervisningsudvalg, der dels kan informere om vellykkede religions-pædagogiske tiltag i og udenfor stiftet, dels lancere nye ideer

·       have et fast tilbud om konfirmandundervisnings-vejledning

·       åbne op for samarbejdsprojekter og nye undervisningsformer i konfirmandundervisningen

·       inspirere til anvendelse af nye kommunikationsmidler til undervisning

·       inspirere til undervisningstilbud for de nye mål-grupper

·       stille op til foredrag i kirkehøjskoler o.l.

 

Provstierne skal i denne sammenhæng sikre:

 

  • at der er økonomisk råderum for den indledende konfirmandundervisning og den traditionelle konfirmandundervisning.

 

  • at samarbejdet mellem skole og kirke kan fortsættes, også med nye initiativer.

 

  • at der gøres en kirkelig indsats med ungdomsuddannelserne som målgruppe.

 

  • at der skabes økonomiske muligheder for ansættelse af ungdomspræst i provstiet.

  

4. at enhver ikke-kristen må blive præsenteret for det kristne budskab og som et minimum blive klogere på, hvad kristendommen er

For at dette kan ske skal sognene og præsterne

·       have overblik over og gerne etablere kontakt til ikke-kristne grupperinger i sognet

·       have grundlæggende missionsteologiske forudsætninger

·       indgå samarbejde med migrant-menigheder (og vise disse gæstfrihed) og udnytte deres muligheder i forhold til kristent vidnesbyrd blandt ikke-kristne

·       etablere et tværkulturelt tilbud i hvert fald i alle købstæderne

 

Stiftet skal

·       stille ressource-personer/rådgivere til rådighed

·       muliggøre netværksdannelse igennem det tværkulturelle stiftsudvalg

·       afholde seminarer og kurser og religion og mission

·       gennem ”Folkekirke og Religionsmøde” bistå med vejledning og faktuelle oplysninger, herunder konkrete retningslinjer i tilfælde af konversioner

 

Provstierne skal i denne sammenhæng:

 

  • samarbejde med stiftet om tiltag overfor ikke-kristne.

 

  • skabe sig viden om de lokale forhold for ikke-kristne og samarbejde med disse om bl.a. begravelsesforhold og gravpladser.

 

  • sikre at der er økonomiske muligheder for samvirke med immigrantmenigheder.

  

5. at kristendommen må komme til orde i den almindelige folkelige debat i medier m.m. i alle tilfælde, hvor det er relevant, og at den i disse sammenhænge må fremtræde forståeligt og vedkommende.

For at dette kan ske skal sognene

·       arbejde målrettet med information og kommunikation

·       have integreret kirkeblad og hjemmeside med hyppig opdatering

·       have en informations-ansvarlig

og præsterne skal

·       deltage aktivt i den folkelige debat gn.pressemeddelelser, kronikker, læserbreve o.l.

·       ”stille op” hvor livssyns-spørgsmål er til debat

 

Stiftet skal

·       tilbyde kurser og konkret vejledning om information

·       selv have en klart udformet og velfungerende informations-politik

·       indgå i tværfaglige sammenhænge  med andre institutioner, faggrupper, organisationer

·       og biskoppen må udnytte sine muligheder for at komme offentligt til orde

 

Provstierne skal i denne sammenhæng:

 

  • sikre, at provstiets hjemmeside er opdateret en gang om måneden og indeholder de relevante oplysninger.

 

  • koordinere, at præsterne skriver klummer i den lokale avis en gang om ugen.

 

  • udsende pressemeddelelse om den lokale kirkelige økonomi i forbindelse med fastlæggelse af det følgende års ligning.

 

 

6.  at menighederne må være så engagerede af og i disse opgaver, at der altid kan findes frivillige, og at disse frivillige i menighedsråd og andre steder oplever deres arbejde som meningsfuldt og udbytterigt.

For at dette kan ske skal sognene

·       have velfungerende menighedsråd, der gennemfører regelmæssige prioriterings- og målsætnings-drøftelser.  Og disse skal involverer alle medarbejdergrupper.

·       have klare ledelses-former, der også indebærer af de er gode arbejdspladser for de kirkeligt ansatte medarbejdere

·       have en god oplevelse af samarbejdet med provsti og stift

·       inspireres gennem mellemkirkelige kontakter

·       arbejde målrettet med langsigtet forberedelse af menighedsrådsvalg

·       skabe gode vilkår for frivillige i sognene.

 

Stiftet skal derfor

·       have en virksomhedsplan, der sikrer optimal og hurtig sagsbehandling

·       yde hurtig rådgivning og service

·       afholde relevante kurser i samarbejde med provstiudvalg, distriktsforeninger og Landsforening

·       inspirere menighedsrådene til inddragelse af nye frivillige medarbejdere.

 

Provstierne skal i denne sammenhæng:

 

  • være meget opmærksom på, hvilke ønsker og behov der er for kursusvirksomhed.

 

  • etablere kursusvirksomhed for menighedsrådsmedlemmer i samarbejde med stiftet og den lokale menighedsrådsforening.

 

  • etablere kursus for kirkefunktionærer i folkekirkens lokale økonomi og administration.

 

 

 

LA 07.08 2007


Retur til toppen

Vejle Provstis hjemmeside opdateres hver måned | 4.01.12 | @ Webmaster