Livet ifølge Luther

Udstillingen ”Livet ifølge Luther” om den evangeliske præstegårds kulturhistoriske betydning åbnes tirsdag den 25. juli kl. 16.00 i Vor Frelsers Kirkehus, Strandgade 2, 7100 Vejle. Der vil blive serveret en forfriskning ved åbningen. 

Udstillingen vil herefter være åben fra den 27. juli til den 29. august på følgende tidspunkter, som er kirkekontorets åbningstider: 

Mandag kl. 9-13
Tirsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 11-13
Fredag kl. 9-13 

Se plakat om udstillingen "Livet ifølge Luther" her


Abrahams Børn

Kunst- og dialogprojekt - Søndertorv i Vejle  1. september - 6. november 2017

Kunst- og dialogprojektet Abrahams Børn af kunstneren Jens Galschiøt sætter fokus på de tre religioner jødedommen, kristendommen og islam, der alle har Abraham som fælles udgangspunkt. 

Dialogen iscenesættes af den store skulptur ”Fundamentalism” fra 2015. Skulpturen viser 600 af de lyseste og mørkeste citater fra Toraen, Biblen og Koranen. De lyseste citater vises på skærme udvendigt på skulpturen, mens de mørkeste ses på skærmene inde i skulpturen.

Udstillingen og de tilknyttede aktiviteter har til hensigt at skabe en konstruktiv og inkluderende dialog, der skal bygge bro mellem de tre religioner og skabe en større kulturforståelse på tværs af de tre  religioner.

Forord

Som en del af markeringen af 500-året for den lutherske reformation, har Vejle Provsti sammen med frikirker ønsket at bidrage til at fremme dialogen med andre religioner. For at fremme denne dialog præsenteres kunst- og dialogprojektet Abrahams Børn af kunstneren Jens Galschiøt. 

Med fokus på kulturforståelse mellem religionerne – jødedommen, kristendommen og islam – har projektet givet anledning til en mangfoldighed af arrangementer, som er blevet til i et givende samarbejde med menigheder, foreninger og institutioner i Vejle kommune. 


Reformationens Døgn

Kirkelige fællesskaber inviterer til Reformationens Døgn 8.-9. september 2017 i Vejle Midtby.

I år er det 500 år siden, at en tysk augustinermunk fik nok af pavekirkens afladshandel og slog 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Teserne skulle forklare den almindelige borger, hvor galt det stod til – og hvor skadeligt det ville være for troen, hvis man blot kunne betale sig til en ”plads i himlen”.

Martin Luther satte dermed reformationen i gang – ved at inddrage og oplyse folket – så kirkens lære og love kunne vurderes, tolkes og gentænkes af alle.  

Derfor skal 500 års jubilæet også fejres her i Vejle, med oplevelser for en hver smag i det vi kalder ”Reformationens Døgn”. Vejle provsti har i samarbejde med de øvrige kirkelige fællesskaber i området arrangeret en palet af underholdning, oplæg og debatter, der alle beskæftiger sig med reformationen og ikke mindst dens betydning i dag. 

Så kom og vær’ med, når Vejles midtby i 24 timer sætter fokus på genskabningen og nytænkningen for alle aldersgrupper.

Se programmet for Reformationens Døgn her